Vi havde længe forgæves ledt efter en bassist, men de eneste, der hidtil havde reflekteret på diverse annoncer 
i dagspressen, var en horde klejnsmede, hvis store, sorte og sårede fingre imidlertid efterlod vore øregange i 
nogenlunde samme forfatning -- men så dukkede Ole heldigvis op. Vi tog navneforandring til "The Cyclones", 
og det begyndte egentlig at gå rimeligt pænt derudaf. 
 
Her spiller vi til skolebal på Ellebjerg Skole. 
Fra venstre: 
Rytme-guitar, Flemming Hansen, 
bas, Ole Bredahl, senere også kendt som 
"Sir Henry", 
trommer, Flemming Ervø og på 
klaver, Henrik Borg Jensen. 

Bundforkælet, som jeg var, har farmand 
igen investeret i mine tvivlsomme evner. 
Jeg står med min første Gibson, en 
splinterny SG Les Paul-61, med den 
sjove håndvibrator, der skulle aktiveres 
sidelæns. Pragtfuld guitar, med verdens 
hurtigste gribebræt. 
 
Her går det løs ved en hjemmeværns- 
fest på Sengeløse Kro. 

Dagsprisen for et engagement var 
kr. 50,- pr. næse, altså kr. 250,- plus 
transport. 

5 personer med alt grej passede fint 
i et af Taxa's VW rugbrød, og transport 
ud og hjem kunne holdes under en 
"hund" indenfor en radius af ca. 30 km.
 
Mine forældre dryssede "helt tilfældigt" 
forbi, på vej hjem fra familiebesøg, og 
min fru moder blev straks budt op til 
dans af en galant hjemmeværnsmand 
i fest-battledress.
 
Blad venligst