................................................................................................................................................... 



Sankt Annæ Gymnasium,

Re-union - 1. vest 1958/2018


15. juni 2018:


Efter at have forladt ombygningshærgede Odense kunne jeg ved ankomsten
til København konstatere, at der hér stadig var gjort alt for, at jeg skulle føle mig
hjemme :o)

Well, rådhuset står da endnu, hvor det plejer, og befriet for de store
grimme plankeværker, var der på Kgs. Nytorv denne gang frit udsyn til
hesten, vi dansede om i '65. Det går fremad!

Da mit tog var blevet lidt forsinket ved et længere stop ved Høje Tåstrup,
havde jeg heldigvis ikke tid til at fordybe mig i så mange sure
gammelmandsbetragtninger, og kom derfor forholdsvis hurtigt frem til målet:
Vor hæderkronede gamle skole ....
 

.... hvor modtagelsesceremonien netop var begyndt.  
 
 



 

 
.





Skolen drives idag under Københavns Kommunes Ungdomsskoles paraply, og efter modtagelsen fik vi
en guided tour af skolens leder.

For ikke at gribe ind i skolens daglige drift, måtte rundvisningen denne gang desværre, men absolut meget forståeligt,
begrænses lidt mere end sidst, i 2015. Det er imidlertid en stadig fornøjelse at se, hvordan den gamle
skole er blevet smukt renoveret og idag også fremstår i fuld up-to-date indretning.

Vi kunne dengang heldigvis synge os ud af den fortvivlende mangel på faciliteter men har fomentlig heller ikke
taget skade hverken af kadaverdisciplin, kakkelovnsfyring, tvivlsomme toiletforhold eller skrivning med pen og blæk, der
krævede fortynding med vand for at kunne fremstå bare nogenlunde pænt på papiret  :o)







Her er vi på kontoret, denne gang uden dårlig samvittighed :o)


Blad venligst