................................................................................................................................................... 


1959: Korprøve i Københavns Domkirke. Jeg er muligvis for tidligt på den, men billedet
kunne være fra indstuderingen af Händels "Saul", der løb af stabelen i maj '59.
 



19'60, lejrskole på Bornholm, med "hovedkvarter"  på Vandrerhjemmet Sct. Jørgens Gård i Gudhjem.

Apropos Händels "Saul", hang den meget melodiske sørgemarch herfra stadig i vore ører. Den blev jævnligt fremført både to- og trestemmigt på de mange busture øen rundt, og
buschaufføren var iflg. Karl Petersen meget imponeret over vores sangmæssige kunnen.

Vi havde forøvrigt et rimelig bredt repertoire. Andre musikalske udgydelser var bl.a.: "Kan du li' røget sild" og "En mand faldt ud fra 5. sal" :o)

 


 
1961: Bustur til Rüdesheim.

Billederne er desværre af meget ringe kvalitet. De lå blandt de frasorterede, og jeg er bange for, at de rigtige er gået tabt.

Vi ser Domkirken i Köln, hvor vi tog alle 270 trin op i klokketårnet (og ned igen :o) Klokken hedder forøvrigt petersklokken.  Vi måtte nøjes med synet, men idag kan man, 
forsynet med obligatrisk høreværn, også høre den og mærke de voldsomme vibrationer, der sætter hele ophænget i svingninger.

Flemming Hansen med sin stråhat, der var tæt besat med alskens souvenirs fra turen. Hatten forsvant ulykkeligvis ud ad togvinduet på den sidste strækning over Sjælland
og blev trods efterlysning aldrig genfundet.

En tur med svævebane til et view over Rhinen. Det må være lige syd for Koblenz, hvor Mosel støder til Rhinen.

 

Blad venligst