| Vi havde en dejlig måned i Hønefoss, ikke mindst
fordi vi blev behandlet fantastisk godt af alle på "Fossen".
Danskere er jo generelt velanset i Norge, og vi gjorde vort bedste for
at leve op til dette forhold, men trods alle
bestræbelser kan vi moderne vikinger dog stadig chokere vore
medmennesker.
Således så den modne dame, der bestyrede cafeteriaet, hver
morgen bestyrtet på "Bimmers" tallerken,
når han havde samlet forråd: "Kan man virkelig spise sådan,
og så meget"??? Hun tilgav ham dog moderligt.
Hun havde humor, den gamle pige, så hun og jeg blev fine venner,
lige fra den første dag.
På hendes spørgsmål om, hvad jeg kunne tænke
mig at drikke til mit morgen complet, svarede jeg, at en flaske
hvid Bourgogne ikke var af vejen.
Det meeente hun ikke, hun kunne forsvare over for ledelsen, men da
jeg med et forklarende smil selv tog en
liter sødmælk, faldt paraderne, og med et: "Åhr,
du..." fik jeg et klask på skulderen, så jeg nær havde
tabt hele herligheden.
Sødmælk er forøvrigt en af mine favoritter, hvad
drikkevarer angår. Om dette forhold i restaurationskredse
betragtes som værende abnormt for en musiker, skal jeg lade være
usagt, men i hvert fald vakte det en del
furore, at to af de danske musikere (Bent og undertegnede) broderligt
delte indholdet af en to-liters karton
til det fad overdådigt belagt smørebrød, der hver
nat blev os til dels, efter veludført arbejde.
|
