I modsætning til Kreidler, satsede man fra NSU fabrikkernes side, hvad angår "50 kubikkere", udelukkende på Moped markedet (knallerter med pedaler og max. hastighed på 40 km/t.). Man fremstillede et kvalitetsprodukt til en meget billig pris, og det var vel således også naturligt, at det netop var denne lille maskine, der i efterkrigstidens økonomiske kaos fik en meget stor tilhængerskare, og lige så naturligt, at det store salg stagnerede i takt med at tyskernes økonomiske situation forbedredes.
1953.
Maskinen var økonomisk i anskaffelse og drift, harmonisk af udseende,
meget stabil, og med en vægt på kun 33 kg ( i henhold til loven
) var den ved hjælp af det ved motorophænget placerede bærehåndtag
let at bære ned af kældertrappen.
I modsætning til mange andre producenter, var NSU fabrikkerne
ikke faldet for fristelsen til at benytte en motor af andet fabrikat til
deres ny model. Den 50 ccm motor, de selv udviklede, var en særdeles
driftsikker og solid 2-gears konstruktion, og selv om tophastigheden var
angivet til de lovlige 40 km/t., passerede den efter sigende let 50, hvis
blot man dukkede hovedet en smule. Quickly'ens store popularitet bevises
nok bedst ved, at der i dens første to leveår solgtes mere
end 350.000 eksemplarer.
1955:
NSU
Quickly N (Normal)
NSU
Quickly S (Sonder)
1956:(Rekordkørsler på Bonneville saltsletterne i Utah, U.S.A.)
NSU
Quickly L (Luxus) 
1957:Den italienske inspiration.
Cavallino
(Lille hest). En fuldstændig nykonstruktion efter italiensk forbillede.
Et kraftigt cenralrør dannede grundlag for stellet. Forgaflen havde
teleskopaffjedring, og hjulene var monteret med fuldnavsbremser. Denne
models større vægt nødvendiggjorde at motorydelsen
øgedes fra 1,4 til 1,7 HK, og der var nu kommet 3 gear i kassen.
De gamle modeller kunne nu også leveres i en 3-gears version.
.
Et perfekt eksemplar, fotograferet gennem vinduet til udstillingslokalet
ved indkørslen til (AUDI) NSU Fabrikkerne i Neckarsulm under turen:
2000 km i Tyskland, 2000,
der bl. a. omfattede et besøg på
Das Zweiradmuseum/NSU Museum i byen. Følg linket: Kreidler-Touring, og se mange af museets andre spændende køretøjer.
1959:
Med udgangspunkt i det ny stel, forsøgte man at skabe en afløser for de gamle modeller: NSU QUICKLY T (Traum-Quickly). Designet var (for?) moderne, den leveredes også med twinsæde, de ny bremser, og affjedringen var nu hydraulisk dæmpet. På grund af det stærkt afdækkede stel var blæserkøling blevet en nødvendighed. Det var også dette år Quickly nr. 1.000.000 rullede fra samlebåndet.
.
.
Over samme grundkonstruktion skabte man NSU Quickly TT, en utraditionel
og spændende sportsmodel.
.
 |
 |
Fuldendte man TT modellens sporty look ved at levere den med kick-starter og fodhvilere.
Quickly TTK
.
.
1961:
Den gode gamle model N med rund tank solgtes stadig. Model S fik et mere moderne look med ny forlygte, ny større tank, værktøjskasse mellem sadelpind og bagskærm, og endelig havde den arvet de ny 19" hjul med fuldnavsbremse. De ny mindre hjul til trods, bibeholdtes de gamle skærme, der dog udbyggedes af både optiske og praktiske grunde. De var nu så dybe, at de ydede en særdeles god beskyttelse mod stænk fra vejen. 3 gear var nu standard, lige som den ny motors 1,7 HK. På bekostning af bagagebæreren leveredes den også med twinsæde. Modelbetegnelsen var for sidstnævnte: S/2.
NSU Quickly
S
1962:
NSU
Quickly F S/2. Endnu et raffinement: Bagsvinger og teleskop affjedret baghjul.
Trods stadige ændringer i udstyr og komfort måtte man dog se i øjnene at de gyldne tider var ved at være forbi for Moped fabrikkerne. Den økonomiske udvikling i Tyskland havde bevirket, at det lille motorkøretøj, der trofast havde lettet hverdagen for flere millioner tyskere, ikke længere var så attraktivt. Tyskerne havde kort og godt fået råd til at købe biler.
NSU fabrikkerne gjorde dette år forsøg på at komme ind på markedet for små-motorcykler, idet man lancerede TT-modellen med en ny 4-gears motor. Den ydede 4,2 HK og gav maskinen en tophastighed på over 70 km/t. men i denne klasse var mærker som Hercules, Zündapp og ikke mindst Kreidler hinsides al konkurrence, og et produktionstal på i alt knap 10.000 stk. fra 1962-65 taler sit tydelige sprog.
1963:
Dette år blev skæbneåret for NSU fabrikkerne. Man traf den tunge beslutning, gradvis at standse produktionen af to-hjulede køretøjer, og i 1965 standsede også produktionen af NSU Quick 50, som sidste model.
Også i Danmark var Quickly'en meget populær. Den havde særdeles gode køreegenskaber med et godt lavt placeret tyngdepunkt. Dette bevirkede blandt andet, at den ikke, som f.eks. dens mere moderne og bedre affjedrede modstykke Puch, kunne "springe" fra start med løftet forhjul, men motorens potentiale var der ikke noget i vejen med. Jeg har personligt lagt mange 2-gears Puch bag mig i en passende støvsky, et godt stykke tid før speedometernålen på min gamle model "S" lagde sig til hvile på max.
Dette skete især, når jeg ferierede i vores sommerhus ved Furesøen, hvor jeg lejlighedsvis udstyrede den med bl. a. en særdeles effektiv dell'Orto karburator, planet topstykke og en cylinder, hvor plomben var fræset ud. Jeg var nødt til at fræse uden om plomben, for det skidt var altså af STÅL og sad bare fast. Efter sigende var det lykkedes en ingeniør på Køge-egnen at presse sin Quickly op på omkring 120, og vores gode ven JR Knallert i Odense garanterer, at et fynsk eksemplar kørte 100.
Tilbage i København kørte jeg (næsten) lovligt, da politietaten dengang ikke havde de store økonomiske problemer, og der var ikke langt mellem gadebetjente og patruljevogne. I det hele taget var man i starten af 60'erne anderledes nøjeregnende med hastighedsgrænserne "over there", og man blev lystigt knaldet for at køre 35. Mange af mine kammerater med ældre maskiner, der var "kørt godt til", fik meget ofte kontrolleret deres absolut lovlige motorer, ofte til stor fornøjelse, når betjentene måtte resignere, men i det lange løb også til stor irritation. Det var jo aldrig spændende, at spilde 20 min. på det pjat, når man var ved at komme for sent til skole.
-