Diskussion: Kreidler, kvalitet, reservedelspriser etc.

Løs snak om alt mellem himmel og Kreidler :o)

Diskussion: Kreidler, kvalitet, reservedelspriser etc.

Indlægaf kreidlerhansen » søndag, 18. september 2005 15:49

Lidt om motorer:


Fælles +'er og -'er for alle (danske) typer:

+'er

Krumtappen kan holde til alverdens pinsler, så længe man holder sig til en standardopsætning.

Gearkassen er sjældent flået i småstykker, men kan med alderen udvikle nogle særheder. Med undtagelse af gearkasserne i 3g motorer, fejler tandhjulene sjældent noget.

Cylinderen får afledt varmen på effektiv vis - klemmere skyldes for det meste ejeren og ikke cylinder eller stempel. Aluminiumscylinder med en god belægning er toppen af poppen, slut.

Koblingen er overdimensioneret, selv for 6,25HK.


-'er

Simpel teknik, baseret på en ældre konstruktion. Man forsøgte ikke at forbedre noget i ret høj grad, men snarere at tilpasse mest muligt til et nyt design. 3g motorer og det indirekte skifte til 4/5g er noget bras.

Koblingsakslen (den koblingsarmen og kablet er tilsluttet) slider krumtaphuset. Resultatet er i sidste ende så væsentligt slør, at koblingen bliver upræcis.

For tynd belægning i nicasil-cylindrene. Tjah, nogle slides mere end andre, men det kunne have været gjort bedre. Der ses også huller i belægningen på nogle NYE Mahle-cylindre!!!

Ikke alle og enhver kan montere ny hovedlejer til krumtappen indenfor fabrikkens normer.

Aluminium'en som er anvendt til krumtaphusene er absolut ikke i bedste kvalitet.

Koblingen er smækhysterisk for fejljusteringer og ofte er fabriksindstillingerne ikke brugbare. De tre justérskruer ved koblingspladerne er svære at ramme præcist med, så koblingen ikke "hopper", uden brug af måleur.


3g:

Teknikken er den samme i disse motorer, der blev anvendt i de første gear-modeller med håndskifte. Der blev blot gjort plads til en gearpedal i krumtaphuset.
Ulempen er, at bøsningerne gearpedalakslen sidder i, er en sliddel af karat der bruges ofte og sidder særdeles udsat for skidt og snavs. Ulempen er et krav om regelmæssig vedligeholdelse, som tangerer daglig vedligeholdelse - især ved brug af tvivlsomme reservedele.

Stifterne på 2. gear bliver afrundet med tiden og gearkassen begynder at hoppe ud af 3. gear, primært under belastning.


4g/5g, indirekte skifte:

Det Storm P.-agtige design på gearpedalen og dens forbindelse med krumtaphuset stjæler en stor del af følingen med gearskiftet. Det er en klar forbedring fremfor det system, man finder på en 3g, men langt fra optimalt.


4g/5g, direkte skifte:

Gearskiftet opfattes af mange som værende upræcist og svært at bruge, fordi vandringen på gearpedalen er lang. Jeg kikser dog sjældent et skifte, og jeg synes godt om systemet, fordi det ikke er ret stramt.
Gearpedalens stråler er dog vel følsomme, og både pedal og gearvælgeraksel skal være 100% intakt, da de ellers kan ødelægge hverandre.


Generelt:

Som racer er Kreidleren ikke specielt anvendelig. Den er designet mere som en langtursmaskine end f.eks. Yamaha FS1 og Suzuki K50, der begge har en kortere akselafstand og en stejlere kronrørsvinkel end Kreidleren.
Ydermere har Kreidleren en tungere forgaffel og synes mere retningsstabil, og bremserne er dimensioneret efter kørsel med passager og/eller bagage.
Første gear er meget kort og dimensioneret efter at Kreidleren skal kunne forcere selv voldsomme stigninger. Yamaha og Suzuki har tre-fire tæt placerede gear, hvilket gavner accelerationen og "gaderace" bedre.
Kreidlerens indsugningsforløb er langt og stempelstyret, hvilket er gavnligt for mellemområdet. Yamaha og Suzuki kører med den kortest mulige indsugning, som endda er membranstyret, hvilket er godt for spidsydelsen.
Lakeringen var, som oftest, tip-top og kan i dag næsten ikke efterlignes, når vi taler om de mere hidsige farver. Forchromningens kvalitet var svingende - der ses trods alt stadig chorm-dele som har overlevet i 30 år eller mere. Men de dele, der ikke har klaret skansen er til gengæld også hårdt angrebet.

Kreidleren holder længe og til mange ting - især, hvis den ikke ændres udover fabriksspecifikationerne. Det kan ingen komme udenom, selv om man må tage til takke med diverse børnesygdomme.


Hvad prislejet angår...

Set ud fra en entusiasts synspunkt er det sikkert fint nok. Især hvis denne entusiast ikke ser noget problem i at sætte 40.000kr af til en Kreidler. Men så synes jeg ærligt talt, det er kørt af sporet.

Vi taler om en 50ccm maskine, som er skabt i efterkrigstiden og som kun blev en anelse forfinet de efterfølgende 25-30 år. De populære modeller fra '60erne og '70erne er blevet angrebet af en samlermani, som ellers kun hører sjældne maskiner til - der er nu engang blevet solgt over 1.000.000 Kreidlere på verdensplan!
For 40.000kr kan enhver finde bedre og mere avanceret teknik, som leverer bedre ydelse og mindre vedligeholdelse. Det koster prisen på Den Blå Avis, en telefonopringning og lidt transport oveni.

Sjældne dele som en 6g cross-motor eller en ny Van Veen-cylinder koster kassen - det er for de få, de velbemidlede og/eller de heldige. Det er fair nok, og ganske almindeligt.

Jeg betalte selv 1.800kr for en gennemslidt og omforchromet (ikke nicasil, nej) 6,25'er, der oven i købet var filet i. Stemplet passede ikke, og cylinderen er konisk i en sådan grad, at et stempel i tolerance "L" (cylinderen er stemplet "E") kan PRESSES gennem ved indsugningskanalen, for så at glide lige så fint resten af vejen.


Komplette motorer, cylindre og stempler fra Mahle og originale Bing-karburatorer - priserne er sindssygt høje i mine øjne. Men renovationsprojekter er som regel fair, prismæssigt, hvilket nok skyldes reservedelenes priser. Til gengæld kræves der specialværktøj på kryds og tværs før motoren kan laves fornuftigt, hvis man ikke kan leve med lidt banken og skramlen hist og her.


Der er gået inflation i noget, der egentlig burde være en underholdende hobby, som jeg ser det. Måske er jeg snæversynet eller (for) sparsommelig, men jeg har den oplevelse, at udviklingen er gået i den forkerte retning.


Lad os få hinandens synspunkter på bordet - jeg har åbnet for godteposen, så at sige, så nu er det bare om at få fedtede fingre. :P

Evt. tillæg til mangler eller lækre ting ved Kreidleren er naturligvis velkomne. ;)
Brugeravatar
kreidlerhansen
Site Admin
 
Indlæg: 841
Tilmeldt: onsdag, 11. maj 2005 00:06
Geografisk sted: Jesper Hansen - 5260 Odense S

Indlægaf rasta_jogge » søndag, 18. september 2005 18:35

Du har 100% ret mht. priserne er i vejret, men det har jo noget at gøre med udbudet og efterspørgelsen.

Self. ville det være fedt hvis man kunne få en 6,25hk cyl for 500kr, men sådan er det bare ikke, der er ikke så mange af dem, og priserne er også derefter.

Det var bare et eks, for kreidlerdele er generalt dyre, og jeg kan huske min far også fortalte at kreidledele var også meget dyre da han kørte på kreidler.

Så vi må nok bare acceptere de høje priser, eller os må man aftale nogle ca priser på tingene, sådan så det er fair for alle parter.
Viel Gas, und viel Spass!
rasta_jogge
 
Indlæg: 66
Tilmeldt: torsdag, 19. maj 2005 22:17
Geografisk sted: Jesper Simonsen - 3630 Jægerspris

Indlægaf kreidlerhansen » søndag, 18. september 2005 21:50

Vel var delene til Kreidler dyre i sin tid, sammenlignet med konkurrenternes maskiner, men de brugte dele koster altså mere i dag, end de gjorde fra ny dengang. Det hænger ikke sammen. Et komplet 1600ccm cylinderkit til en Bobbel koster 1.300kr, inkl. moms, for pokker!
En kvalitetscylinder til en scooter koster under 1.000kr for en luftkølet model, men der er så også en større potentil kundekreds.

Næh-du, en Parmakit-cylinder med stor pindboltafstand og en boring på 44mm er pengene værd - den jorder enhver 6,25HK Mahle, dét er sikkert og vist.

Jeg tror ikke, vi skal regne med, at nogen gider gå med til at fastsætte priser, som var 100% fair for begge parter - men det er da en sjov tanke at lege med, hvor utopisk den end er. :P
/Jesper 'Kurveknækker' Hansen\

:mrgreen:
Brugeravatar
kreidlerhansen
Site Admin
 
Indlæg: 841
Tilmeldt: onsdag, 11. maj 2005 00:06
Geografisk sted: Jesper Hansen - 5260 Odense S

Indlægaf Tvede » søndag, 18. september 2005 22:46

kreidlerhansen skrev:Vel var delene til Kreidler dyre i sin tid, sammenlignet med konkurrenternes maskiner, men de brugte dele koster altså mere i dag, end de gjorde fra ny dengang. Det hænger ikke sammen. Et komplet 1600ccm cylinderkit til en Bobbel koster 1.300kr, inkl. moms, for pokker!
En kvalitetscylinder til en scooter koster under 1.000kr for en luftkølet model, men der er så også en større potentil kundekreds.

Næh-du, en Parmakit-cylinder med stor pindboltafstand og en boring på 44mm er pengene værd - den jorder enhver 6,25HK Mahle, dét er sikkert og vist.

Jeg tror ikke, vi skal regne med, at nogen gider gå med til at fastsætte priser, som var 100% fair for begge parter - men det er da en sjov tanke at lege med, hvor utopisk den end er. :P


En af de største grunde til de høje priser er, som vi vist også har været inde på før, at der simpelthen er for lidt konkurrence på dele til en Kreidler, når vi snakker nye dele i hvert fald.

Scooterdele er billige, når man ser på kvalitet/hvad man får for pengene, men der er jo også en MASSE udbydere, både producenter men også forhandlere.
Kreidler Race
5-gearet, årgang 79' (direkte)
Cylinder: Parmakit 44mm.
Karburator: 24mm Bing, dyse 88.
Udstødning: Protuna 32mm.
Tænding: Bosch platin
Tændrør: NGK B6HS
Gearing: 12/36
Kontakt: mobil. 23650096
mail. info@pc-xtra.dk
Tvede
 
Indlæg: 227
Tilmeldt: tirsdag, 24. maj 2005 10:37
Geografisk sted: Ole Bjerregaard Tvede - 8850 Bjerringbro

Indlægaf kreidlerhansen » søndag, 18. september 2005 23:48

Tvede skrev:En af de største grunde til de høje priser er, som vi vist også har været inde på før, at der simpelthen er for lidt konkurrence på dele til en Kreidler, når vi snakker nye dele i hvert fald.

Scooterdele er billige, når man ser på kvalitet/hvad man får for pengene, men der er jo også en MASSE udbydere, både producenter men også forhandlere.


Der er da slet ingen konkurrence på brugte dele, heller. De fleste sælger via Ebay, og sælger de med fast pris, er den som regel højere end det, man plejer at se på Ebay.

Som sagt er der en større potentiel kundekreds for scooterdele - i hvert fald i producenternes øjne.

Strengt taget er cylindrene til Kreidler, som findes på markedet i dag, højst i sportsklassen. De blæsekølede ligger endda lidt lavere i ydelse. Således er 5-9HK det man får ud af cylindrene i dag - de gode af dem, altså.
Sådanne cylindre til scootere koster 5-800kr, hvor de til Kreidler koster fra 1.000-4.500kr! Og det er ikke engang til vildt race, fordi tophastigheden ligger alligevel sjældent over 100km/t, når det kommer til stykket.

Men blev der lanceret en 44mm cylinder med de samme skylletider som Parmakits SB-cylinder, og prisen blev sat til 800kr, skulle den nok blive revet væk fra butikkerne, da!
/Jesper 'Kurveknækker' Hansen\

:mrgreen:
Brugeravatar
kreidlerhansen
Site Admin
 
Indlæg: 841
Tilmeldt: onsdag, 11. maj 2005 00:06
Geografisk sted: Jesper Hansen - 5260 Odense S


Tilbage til Hyggehjørnet

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster

cron