hej Kreidler venner.
Her kommer opfølgning på projektet

efter fin tilbud med at vise hvordan tænding skal indstilles kørte jeg en god tur til Fyn

Dog bare for at finde ud af at motoren blev dømt total død, alt var øjensynligt rustet sammen, pga. motor har lagt for længe uden olie på

øv øv, men købte en nyrenoveret motor af Torben, som han fik lov at beholde så der kunne blive monteret en kokusan tænding på den.................................
Da tændingen kom fra Holland (kreidler parts) fik Torben tilrettet motoren så der var plads til kokusan tændingen, og jeg smed Floretten på traileren og kørte en tur mere til Fyn
Da vi skulle have motoren sat på viste det sig imidlertid at motorophænget (stellet) var slået skævt, hvilket resulterede i nogle timers arbejde inden den kunne komme på plads. Men der skal mere til at slå Kreidler folket og især Torben ud af kurs, for som han siger så har sådan en "dame" på 50 år jo sine skavanker
efter et par timer yderligere hygge arbejde, og oplæring af Torben, vendte jeg snuden hjemover til Silkeborg, hvor jeg skulle prøve at færdiggøre resten selv
For at få gearskiftet til at kunne gå i første skulle jeg jævnfør det førnævnte motorophæng have skåret en slidse i fodhvileren, hvorefter den lokale smed forstærkede den på bagsiden sådan at styrken blev bibeholdt.
Noget der drillede mig lidt var at få den 17mm Bing kopi karburator jeg havde købt hos mopedspeed justeret rigtig ind, men tror den er ved at være der med dyse 68
har været ude at trille et par ture på den, og med den nymonterede 5,8 cylinder også fra mopedspeed render den snildt de 80+ og med fint optræk
En stor tak skal lyde til Torben for hjælpen, og de gode fif, sådanne folk er uundværlige i forbindelse med at holde de gode gamle maskiner kørende
Nu glæder jeg mig til at nyde min Floret i de kommende år, og nusse og opgradere den.
vi ses derude.
Hilsen Holler