Deltagerantallet i Classic Roadracing for 50cc er øget med 2, og Anders Elsberg er også dukket op under "Aktive kørere". Kig ind på racing siderne og se hans hurtige og superflotte De Jager med Kreidler motor.
Jeg ved, der er flere projekter undervejs og håber på at modtage materiale.
For Classic kørere in spe, vil det være en god idé at følge udviklingen i reglementet, før man kaster sig ud i et motorprojekt. Der har gennem årene indsneget sig en del tolerance overfor det originale perspektiv, og der arbejdes på en form for homogenisering, der muligvis kan give problemer for godkendelse af motorer med membranstyret indsugning.
Min egen Cup-Racer er færdig. I civil forklædning ( med lovbefalet lys

) er den nu indregistreret til gadebrug, og min projektside III har fået en opdatering.