af sperik » lørdag, 24. juni 2006 22:48
Lasse
Aftrækkeren kan du købe mange steder.
Den passer også fra en tilfældig Puch, men du skal da lige have møtrikken af uanset !
Du ved forhåbentligt, at der er linksgevind i svinghjulssiden ?
Du kan læse dig til de fleste ting via sitet, links herfra og ved at låne div. bøger på biblioteket.
Generelt stiller du en alm. tænding m. platiner, ved at indstille platinafstanden, når excenteren på svinghjulet har åbnet dem helt.
Så indstiller du afstanden, vha. søgerblade, til 0,35-0,40mm.
Dernæst stiller du fortændingen, ved at dreje svinghjulet mod uret, indtil platinerne lige netop åbner.
Dette skal så ske ca. 1mm før stemplet er i top, og du kan bruge en skydelære til dette formål.
Ankerpladen kan drejes en smule, så du kan ramme præcist.
Det er ikke godt nok, at den bare kan starte.
Tændingen skal stå korrekt, for at forbrændingen er iorden.
Husk også at smøre excenteren på svinghjulet med et meget tyndt lag fedt, da fiberklodsen på de nye platiner ellers vil blive slidt hurtigt.
Glemmer du dette, så bliver de 0,35-0,40 hurtigt mindre, og modellen mister trækkraft og bliver alt for varm.
Kig på sagerne, og brug lidt mere energi på at forstå virkemåden.
Erik Christensen