[b]Indsugningskanal[/b]
Øverste kant: 50,1mm fra top
Nederste kant: 65,5mm fra top
Bredde: 30mm
[b]Udstødningskanal[/b]
Højde: 21.5mm fra top
Bredde: 29,0mm
[b]Skyllekanaler[/b]
Højde: 32mm fra top
Bredde: +1,5mm i retning mod indsugningskanalen
[b]Boosterkanaler[/b]
Højde: 31mm fra top
Bredde: 8mm for neden, 7mm for oven
Desuden har jeg taget ca. 1,5mm af "buen" i skyllekanalerne (kan ses, når man vender cylinderen "på hovedet" og ser fra bunden, op mod toppen).
Der er naturligvis lavet to huller i stemplet ved boosterkanalerne.
[b]Ulemper[/b]
[i]Hullerne i stemplet[/i] åbner i indsugningskanalen, hvilket bevirker, at der bliver spyttet en del benzin tilbage gennem karburatoren ved lave omdrejninger.
Resultatet er et luftfilter, som svømmer i benzin, sløv gasrespons og dårlig tomgang.
Den evt. løsning: Først vil jeg prøve med en indsugningsforstærker/boost bottle, da dens funktion netop er at begrænse "blow back". Efterfølgende kommer et andet projekt

[i]Athenas stempel [/i]er ultra-kort (40mm, mod det originales 48mm!
Resultatet: Øget blow back, sløv gasrespons, mindre bundtræk.
Evt. løsning: Køb et længere stempel (www.emot.nl), indsugningsforstærker eller lav en membranstuds.
[i]Udstødningskanalen[/i] er for høj! Den må ikke overskride 22mm-mærket (målt fra top) på Athena-cylinderen! Desuden bør den ikke være bredere end 28,5mm (65% af boringen!)
Resultat: Mindre bundtræk.
[b]Effektforøgelse[/b]
Flere hypper


Mit gæt er omkring 7,5HK. Tophastigheden er "kun" 92km/t, men det skyldes primært den lave gearing på 12/35. Jeg satser på acceleration, og tophastigheden er stadig 90km/t med passager! Om jeg ligger ind over tanken eller ej, er ligegyldigt, medmindre jeg kører i stiv modvind.
Jeg fik øget flow'et gennem stemplet (større huller og udjævning af kanter), hvilket resulterede i et LANGT bedre træk i alle områder!
Hele herligheden fodres af en Mikuni TM24 (fladspjældskarburator), som leverer en lidt bedre gasrespons, samt et mere massivt træk end med min 18mm Bing og min 22mm Dell'Orto. Jeg har valgt et Doppler-filter med såkaldte "venturi-indsatser" - det leverer et godt flow og er veldæmpet!
Karburatorens største ulempe er, at den er rimeligt følsom overfor, hvor lige den står. Hvis den står i for høj en vinkel, fosser benzinen ud ved overløbsrørene!

Udstødningen er en Homoet 4P med et 205-210mm langt forrør. Denne udstødning passer langt fra til mit kit, og stopper allerede ved 10.500rpm, hvilket er 1.000rpm under målet. En mere passende udstødning er under forarbejdning!
[b]Næste Skridt[/b]
Indsugningsforstærker, som nævnt.
Og ja, jeg skal i gang med at lave et membranhus og selvfølgelig montere en membran. Valget er faldet på scooterdele fra Piaggio/Vespa/Gilera, da membranen er relativt smal på disse modeller. Det er et spørgsmål om plads og udseende, da Minarelli (Yamaha Jog, Aprilia Sonic osv) leverer en noget større membran.
Det fysisk mindre størrelse på membranen tager nok en smule ydelse, men ikke mere, end jeg kan leve med det.
En klump aluminium er anskaffet, men jeg mangler stadig en membran til projektet.
Homoet'en er "lillebror" til 6P-modellen. Umiddelbart ser de to udstødninger ens ud, men 6P'eren har et længere mellemstykke. Jeg vil prøve at få målt en 6P'er ud og matche min 4P'er til disse.
Under alle omstændigheder er udstødningen for kort til den bredde, jeg har på udstødningskanalen (såfremt mine antagelser er korrekte).
Mellemstykket skal forlænges 5-10cm.
Tip: Medmindre, jeg er helt galt på den, er det bedre at beholde en smal, høj udstødningskanal, hvis man vælger en Homoet 4P.
[b]Opdatering! [3. juni, 2005][/b]
Jeg har i dag monteret en indsugningsforstærker, hvilket resulterede i at tomgangen nu er 100% stabil, og gasresponsen er markant bedre!
Indsugningsforstærkeren er købt hos T.Hansen for 199kr.
Der findes billigere modeller på markedet, men da portoen skal tillægges, ville prisen alligevel være i nærheden af 200kr eller derover - så hellere betale de sidste 10-20kr og få sin vare med det samme.

http://www.thansen.dk/product.asp?c=488 ... 1302156925
[b]Opdatering 20. juni, 2005[/b]
Ja, så kom der et portmap op. Målene afviger en smule fra de oprindeligt angivne, men det skyldes dels en smule måleusikkerhed (læs: jeg er blind

Buen i skyllekanalerne har fået en omgang mere, og der er nu fjernet 3-4mm i alt. Det gav helt godt i mellemområdet og den lidt højere udstødningskanal gav en sjat på toppen.
Jeg har dog fået problemer med, at for hver 50km skal jeg skifte tændrør - ellers hakker og sprutter den helt enormt. Jeg tænker at returbølgen fra udstødningen kommer for tidligt - om det er rigtigt, ved jeg desværre ikke.
[b]Opdatering 26. juni, 2005[/b]
I dag gik Jan M. og jeg tilfældigvis amok på min Homoet-udstødning (4P-modellen). Den leverede sådan set godt med smæk for skillingen, men over et for snævert område + den krævede et superkort forrør, med et forringet mellemområde til følge, for at nå de 11.000rpm.
Gennem [b][url=http://www.fullspeed.to/foekema-kreidler]Luc Foekema[/url][/b], som tilsyneladende har viet sit liv til Kreidler-tuning, er jeg blevet informeret om, at udstødningen trængte til en ændring for at virke fornuftigt.
Returbølgen kommer, som antaget, for tidligt, hvilket lader til at gøre trækområdet mere snævert, som jeg ser det. Ved at indsætte et mellemstykke på 70mm, skulle der være noget at hente.
Som sagt, så gjort og jeg har kun én ting at sige:
DET VIRKER!
Tidligere lå trækområdet fra 8.000rpm til 10.000rpm (max. 11.000rpm), men efter modificeringen + et lidt kortere forrør, sker der allerede noget fra 7.500rpm og den trækker lige så langt ud! Effekten synes endda højere end tidligere!!!
Med en forrørslængde på 200mm (målt fra stemplet!), altså endnu kortere end det jeg kører med nu, skulle 13.000rpm være indenfor rækkevidde!
Det er et spørgsmål om at ramme den rette afstand fra stemplet til refleksionspunktet i den bageste konus - jo højere udstødningskanal, des længere skal mellemstykket være, for at udstødningen matcher den "tunede længde" (groft oversat).
ALLE, som har investeret i en Homoet 4P vil jeg foreslå at foretage denne modifiaktion. Jeg vender tilbage med retningslinier for længden på forrøret, afhængigt af højden på udstødningskanalen. Således vil det være muligt at tilpasse en Homoet 4P til flere cylindre, medmindre jeg tager grueligt fejl, selvfølgelig.
Forskellen var til at forstå. F.eks. var skiftet fra 1. til 2. gear tidligere lidt besværet, da motoren faldt udenfor trækområdet med en gearing på 13/35. Dette besvær eksisterer IKKE længere! Tværtimod æder den 2. gear på dejligste manér, KUN som følge af et 70mm langt mellemstykke!