Hej igen
Nu er den kørt til!
Jeg var ude og gi' den kniven i går aftes. Flere ting meldte sig. For det
første er den honet til for stor tolerance. Jeg vidste det egentlig godt,
men i mangel af andet stempel, har jeg valgt at afprøve den alligevel.
En tolerance på 7/100 mm giver altså en del stempelstøj!
Jeg har fundet overstørrelse stempler, så jeg kan fortsætte op til 50,5 mm
Dernæst erfarede jeg at mit gaskabel ikke passer til karburatoren,
så spjældet kan ikke trækkes helt op. Der mangler 4-5 mm i at være
helt åbent. Jeg laver kablet om når jeg skifter til 23 mm Bing,
så det skal nok også løse sig.
Den har fint, fint bundtræk. Timiningen er med vilje lagt meget
konservativt ud, så udstødningsporthøjden er en mellemting mellem
2,9 og 6,25 hk højde. Den skal jeg lige have rettet til, så den bliver
som std. 6,25.
Gearingen skal også ændres. Jeg har lige bestilt et vred kædehjul i går,
så eksperimenterne kan starte. Min gearing (13-36) kombineret med
det konservative cylinderlayout og manglende karburatoråbning
begrænser topfarten til 90 km/t i siddende stilling. Til gengæld holder
den uden problemer 80 km/t i hård modvind
Indtil videre er jeg godt tilfreds. Særligt bundtrækket er superlækkert..
/Steen