Jeg har før brugt citronsyre. Det fås fra Borup (o.a.) i pulverform. Opløs tre-fire skefulde i en flaske vand og hæld det i tanken. Fyld derefter tanken til kanten med vand og vent. Hold øje med, hvordan det skrider fremad og gentag om nødvendigt.
Når tanken er ren, skylles den godt igennem med vand. Dernæst hældes et par dL sprit i tanken og ryst den for at få det sidste vand skyllet ud.
Til sidst skal der olie til af en eller anden art. Jeg blandede en halv liter petroleum med en halv liter motorolie og skyllede det rundt i tanken, hvilket fungerede ok. Dog lugtede de første par tankfulde "lidt specielt", men altså...

Hvis der ikke er store rustflager i tanken, kan den også fyldes med den stærke Minus Kalk (den er gul). Ikke alene fjernes flyverusten, men dybere rustangreb fosfateres og hærder op. Rustprocessen standses (næsten) totalt i de angrebne områder og endda i lang tid, hvorved gennemtæring ikke kan ske lige foreløbig.
Er der store rustflager, skal de bankes løs og tanken skylles. Her er petroleum og f.eks. En håndfuld granitskærver en udmærket løsning. I med en liter + nævnte håndfuld og ryst rundt. Tøm tanken og gentag evt. affedt med karburatorsprit og lad tanken dampe af, inden den fyldes med Minus Kalk.
Lad tanken være fyldt, derefter, hvis maskinen skal stå stille i længere tid.