Side 1 af 1

Kreidler Mofa *fotos*

Indlæg: lørdag, 26. maj 2012 12:33
af kreidlerhansen
Jeg har haft en nagende trang til at eje en MF'er med automatgear gennem længere tid. Det er en af den slags ønsker, som egentlig ikke giver mening, fordi jeg reelt har køretøjer 'nok' til at dække mine behov, men... de er altså søde, og jeg var så heldig at finde en énejers, som dog har stået opbevaret i et fugtigt skur i årevis.

Speedometeret viste 2972km, så jeg var fortrøstningsfuld ift. motorens stand, uagtet længere tids stilstand ikke er godt for noget som helst. Den blev bragt hjem på traileren, og karburatoren blev renset, hvorefter motoren startede ovenpå en gang frisk benzin i tanken. Den startede faktisk som en mis, der har luret på, man hælder fløde i skålen, men længere rakte glæden nu ikke.
Den kørte som om man hvertandet sekund trak dekompressionsventilen, og først ved høje omdrejninger kom den afsted, men det blev mere og mere håbløst i takt med motoren blev varmere.

Svinghjulet røg af, og kondensatoren blev skiftet. Motoren kører nu som den skal:

http://youtu.be/Te7Sv3dpwcE

Platinerne skal skiftes, da den ene kontaktflade sidder løs. Jeg TROR, dette er årsagen til tikkeriet, men det kan også være noget så simpelt som slidte stempelringe. Det finder jeg dog først ud af, når platinerne er blevet skiftet.

Motoren lader til at dryppe lidt olie, så den skal selvfølgelig pakkes om. Gearskiftet klarer den perfekt, og krumtapakslen vise ingen tegn på radialslør på tændingssiden.

Fotos kommer til, senere. oo> Jeg skal jo liiiige KØRE et sted hen, hvor man har rimelige omgivelser til den slags. oo>


Efter et par timer fandt jeg endelig både tid og lejlighed til at køre en tur for at snuppe et par fotos. De er taget via telefonen, og jeg synes godt nok, den bliver mere lyserød takket være Apple, men pyt... Alle fotos er klikbare thumbnails/miniaturer:

Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede
Billede

Re: Kreidler Mofa *fotos*

Indlæg: lørdag, 09. juni 2012 10:05
af Kreidlerlinde
Jeg har fundet en præcis tilsvarende tilsalg, på guloggratis.
1500 kan jeg få den for, og den står bare med lidt brugspatina.
Jeg overvejer lidt at købe den. Normalt er jeg ellers ikke til små knallerter, men denne bliver skam også kun købt fordi der står kreidler på blokken.


Med venlig hilsen, Andreas ' Kreidler ' Linde

Re: Kreidler Mofa *fotos*

Indlæg: søndag, 10. juni 2012 22:52
af kreidlerhansen
Den er superfed som lovlig 30'er :) Jeg synes bare godt om denne model, så jeg snuppede den, da jeg fik chancen.

At købe den alene fordi det er en Kreidler, er indtil videre en dårlig forretning. De er på ingen måde i høj kurs, men de er da relativt sjældne.

Re: Kreidler Mofa *fotos*

Indlæg: mandag, 11. juni 2012 12:55
af Kreidlerlinde
Jeg er også vild med modellen, jeg er ganske godt klar over at købe den pågrund af det er en kreidler er en dårlig forretning, men jeg ville bruge den til skolekørsel, og da andre kreidlere er ganske gode og stabile maskiner har jeg store forventninger, til denne.


Med venlig hilsen, Andreas 'kreidler' Linde

Re: Kreidler Mofa *fotos*

Indlæg: onsdag, 13. juni 2012 01:52
af kreidlerhansen
Kreidlerlinde skrev:Jeg er også vild med modellen, jeg er ganske godt klar over at købe den pågrund af det er en kreidler er en dårlig forretning, men jeg ville bruge den til skolekørsel, og da andre kreidlere er ganske gode og stabile maskiner har jeg store forventninger, til denne.


Med venlig hilsen, Andreas 'kreidler' Linde


Nu må du lige bestemme dig... for et par dage siden var den kun fed, fordi der stod 'Kreidler' på, og nu er den bare fed?

Nåja... det er den også! :thumbup: oo>

Re: Kreidler Mofa *fotos*

Indlæg: onsdag, 13. juni 2012 10:02
af Kreidlerlinde
ALT der har med kreidler at gøre er fedt, og modellen er vel også okay, men det er lidt en "dameknallert" hehe.


Med venlig hilsen, Andreas linde

Re: Kreidler Mofa *fotos*

Indlæg: torsdag, 14. juni 2012 13:43
af kreidlerhansen
Rigtige mænd kan køre dameknallert uden at tabe ansigt!!! ;)

Re: Kreidler Mofa *fotos*

Indlæg: fredag, 15. juni 2012 12:38
af Kreidlerlinde
Haha, det vil jeg huske :-)