Athena's stempler (Meteor) er ikke for gode. Umiddelbart tror jeg tolerancerne er angivet korrekt, men jeg har uden held forsøgt at finde ud af, hvilken størrelse (mm) de starter ved.
Det eneste, man skal være opmærksom på, er at et nyt stempel lige så godt kan købes en tolerance større, end det man kørte med tidligere.

Og så skal man være varsom med tilkørsel, da det er et følsomt område for Meteor-stemplerne.
Desuden slides de ret hurtigt, hvilket er ærgerligt, da alle cylindre på markedet er helt i orden.
Portene i Athena-cylinderen er fine som de er. Skidt med de kan se lidt mystiske ud, hvis maskineriet snurrer fornuftigt.
Jeg er selv en pilfinger og fraråder generelt folk at ændre på noget, der fungerer fint. Jeg har selv ødelagt min del af Kreidler-cylindre, fordi jeg har rodet mig ud i ting, der var for voldsomme i.f.t. mit værktøj og min erfaring.
www.kreidlerparts.com sælger nogle 44mm stempler med to ringe. Det kunne være, de var et forsøg værd.

Jeg kender intet til producenten, men havde jeg ikke lavet boostere i min cylinder, havde jeg gerne prøvet et af slagsen. Også selv om det er en relativt dyr investering, når først porto og den slags er tillagt.