I et års tid har jeg haft en 44 mm "stor pinbolt afstand" Parma cylinder m. Meteor stempel liggende som jeg "kom til" at købe på eBay. Jeg er mest til det originale Mahle-grej, så derfor har det ligget lidt hengemt. Men på den måske sidste dag i år inden vejsaltet bliver for tykt skulle jeg lige prøve at smække det på og se om det duede.
Monteret med en 23 mm Bing, tilpasset toppakning og indsugningspakning og "standard" topstykket monteret trampede jeg kickstarteren i bund og maskinen snurrede omgående m. fin tomgang. Fra 1. ste gear og derudaf trak maskinen RIGTIGT fint afsted. Lækkert bundtræk og masser af område op gennem gearene. Godkendt herfra.
PS! Jeg gætter kun på det er en Parma cylinder, men der er ikke noget navn/mærke støbt noget sted på ribberne, hvor det står hvad det er.