Side 1 af 1

Voldsom og voldsom... kørevideo!

Indlæg: fredag, 27. juli 2012 23:06
af kreidlerhansen
Ja, det er kun speedometeret, og jeg må beklage, at lyden er så ringe. Og opløsningen! Kameraet er 7-8 år gammelt, og opspændingen er ganske enkelt en bøjet stump fladjern med et par 6mm skruer, så det vibrerer en sjat.

Jeg advarer lige igen: Skru NED for lyden! ;) Men det er altså første gang, jeg viser noget som helst af denne slags frem.

http://youtu.be/O5c1YvYTt2E

Det er altså ikke ringe for 50cc fra '70erne! Bemærk, at den stadig har noget, der minder om bundtræk, og den er fuldt farbar ved 50km/t i femte gear.

Der er en anelse stigning på vejen, og jeg har i klippet en smule medvind.

Gear/hastighed - overdrejning:

1: 35km/t - 40km/t
2: 53km/t - 57km/t
3: 68km/t - 75km/t
4: 83km/t - 86km/t
5: 95km/t - 97km/t

Overdrejning i 5. gear lader noget tilbage at ønske, men med den nuværende potte standser den ved 10.000rpm i højeste gear, og selv ned ad bakke sker der stort set intet. I min verden betyder det blot, at gearingen passer til resten af opsætningen.

Potentiel fejlvisning? Pas! Jeg fik ikke min cykel-GPS med, og den har aldrig rigtig vist noget endegyldigt. Alt fra 2-5km/t, men i værste fald runder den gamle skriger altså 90km/t, hvilket er meget fint... indtil videre! ;)