Hej alle!
I mandags havde jeg den kedelige oplevelse, at min Kreidler baneracer var blevet stjålet. Den var blevet taget fra et lager i Vojens, hvor jeg arbejder med at sælge OUT-LET møbler. Kreidleren stod i det fjerneste, mørke hjørne i et rum langt væk fra, hvor andre normalt har deres gang. Men da lageret jo er åbent for publikum i dagtimerne, er der formentlig en, der alligevel har fundet vej dertil og set, at der stod en spændende knallert opbevaret og havde andre planer med den.
Der skal en hvis frækhed til, men det er jo netop det, der gør forskellen på de kriminelle og os andre. Min værste anelse er, om den er røget en tur til Polen med nogen af de handlende, som vi også møder på lageret i Vojens.
Brandærgerligt når ens "kronjuvel" bliver nappet af en anden person der ikke kender forskel på dit og mit.
Når det er sagt og den værste følelse af chok og vantro, oven på det næsten ubærlige har fortaget sig en smule, så er det ganske overvældende, hvor mange sympati-tilkendegivelser man bliver mødt af efter sådan en mavepuster. Så mærker man, hvor meget sådan en hændelse også rammer hos andre "lidelsesfæller", der ved, hvor meget det betyder at lægge hjerteblod og umage i lignende projekter, ved at opbygge og følge sin drøm. Det bliver en meget personlig ting og man føler sig dybt krænket over at nogen så brutalt har den frækhed at smadre det hele for en.
Konkret har jeg mærket, hvor meget andre oprigtigt ønsker at hjælpe i "nødens stund" for at jeg igen kan komme ud at "lege" på banerne igen med de andre rødder
Jeg er blevet tilbudt hjælp med at skrive efterlysninger, låne dele, bytte mig til sjældne dele, hjælpe med at konstruere dele til raceren, ja, jeg er sågar blevet tilbudt at få en helt køreklar maskine stillet til rådighed, kvit og frit. Det er helt vildt overvældende!
Så langt væk som fra Tyskland og Holland har jeg mærket medfølelsen og blevet tilbud at købe nye dele til en meget reduceret pris, "Donationspreis". Ja, man føler det næsten som blodsbrødre i sådan en stund og det giver en god portion trøst. Jeg føler mig meget mere ovenpå nu, end de 2 første døgn efter det var sket. Det er ikke for meget sagt, at maskinen nu er efterlyst over det meste af Europa. Jeg har ikke ord nok for at takke alle!
Jeg skal ubetinget ud at køre ræs igen i år! Jeg kan ikke lade Per C., Per S., Anton, Michael (solskin), Peter, Bundgård (og hvem der mon ellers stiller op?) køre rundt, uden jeg får lov at lege med og give dem kvalificeret modstand
!
Så min plan er nu hurtigst muligt, at få stablet en ny racer på hjulene. Jeg nupper min ’67er Kreidler, splitter den ad og bruger den som donormaskine. Så bruger jeg en af mine gode motorer med en skrap cylinder, låner et baghjul, får lavet et nyt forhjul, låner et sæde, noget styrtøj, en transponder og så er jeg næsten fuldendt.
Jeg er ikke sikker på, at jeg bliver klar til løbet på Djursland den 11./12. maj, men på Padborg Ring d. 1/6, til det internationale løb, vil jeg forhåbentlig være en del af feltet igen.
Nu glæder jeg mig til at bygge en ny racer igen og ser hvad der kommer ud af det.
Tak kære venner for alt jeres støtte og hjælp!
Stor Kreidler hilsen
Torben
af TFH » onsdag, 10. april 2013 11:02 
Squishtopstykke og et par cylinder-spacere er med i pakken...
