..så vi lærte hurtigt, at slå lejr helt 
inde ved den faste kystlinie.

Den nordlige del af Kanalen er, 
hvad temperatur angår, velsignet 
af den varme Golfstrøm, der bl.a. er 
årsag til den berømte London-tåge, 
der også kan spøge her. 

Vi så den komme rullende fra 
England, og på mindre end en halv 
time, kunne man ikke se en hånd 
for sig. Alle badende blev lynhurtigt 
gennet i land fra kystvagtens små 
hidsige gummibåde. 


Intet Frankrigsbesøg uden den 
traditionelle skinkesandwich. 

Den er (heldigvis?) blevet tilpasset 
moderne smag og serveres nu 
med kogt skinke. 
Torben elsker, med et lunt grin, at 
fortælle om sin Far's kamp med 
fortæring af et halvt, stort flækket 
franskbrød, næsten uden smør, 
med store indlagte skiver af sej, 
røget skinke. 
Kampen gik for ham lige så 
meget ud på at beholde de 
forlorne tænder i munden.


Efter denne frokost var vi klar til at besøge Mont-Saint-Michel, en 
befæstet mini by, der er bygget op omkring et kloster fra 700 tallet 
på en 80 m. høj klippeø, der på forunderlig vis stikker op af 
vidtstrakte sandbanker.

-     -