Mens man tusser rundt i sin daglige dont, bliver det jo
igen langsomt men sikkert vinter, og pludselig er man endnu en gang begravet i sne og juleræs. 2002 er "hvert andet år", og det betyder, at min trofaste gamle Alfasud igen skal til konsultation hos myndighederne. Det er 16 år siden, den blev totalrestaureret, og den trænger nu til den helt store skønhedskur, der kommer til at stå på i mindst et år. Mens den står stille, dækker en sjov lille FIAT Uno det værste kørselsbehov, så der er unægteligt ved at være trængsel i vores indkørsel. |
"Lille Nytårsaften" var vi som sædvanlig til
fødselsdagsfest hos vores gode ven Tage, der denne gang med sine 60 år træder ind i "efterlønnernes" rækker. De mange flotte sange stod som et smukt monument over familiens tilknytning til bogtrykkerfaget, og det er en fornøjelse at se godt håndværk i en tid, hvor amatører, med vekslende held, boltrer sig i hjemme-pc'ernes paradis. |
Ved den slags lejligheder graves der jo traditionelt lidt
i fortiden, og det var da også artige ting, der her så dagens lys. Den største overraskelse var imidlertid, at den nok så
|
Konverteringen skete ved et vel tilrettelagt indgreb
fra Stifttidendes berømte/berygtede sætternisse, der tilmed, som kronen på værket, senere inspirerede Tage til hans dejlige tegninger og fortællinger om nissen "Lillenok". |
Konverteringen er tilsyneladende permanent,
idet vi sammen har nedsvælget adskillige flasker snaps, solbærrom og kogesprit, uden at vi på nogen måde har set tegn på de for NÅSÅER, så uheldige bivirkninger, meeen, for en sikkerheds skyld, har vi tænkt os at snapse-teste ham jævnligt, i forhåbentlig mange år fremover. |